Forestil dig en højlydt, social punjabi-pige, der forelsker sig i en føjelig, introvert tamilsk dreng. Dette var historien om vores ægteskab, men det havde overraskende nok ikke det "2 stater"-drama, som Chetan Bhagats roman indeholdt. Det er en nord-syd-kærlighedshistorie, som familierne straks nikkede til og indvilligede i alliancen. Den blev beseglet med et overdådigt Punjabi-bryllup i Delhi.
Folk sagde, at vi satte et par mål for andre, men vi vidste ikke, hvilke mål vi havde sat for os selv i forholdet.
Parrets mål blev sat efter brylluppet
Indholdsfortegnelse
Som man siger, er brylluppet kun toppen af isbjerget, den virkelige rejse starter efter det. Der er en række forskelle, der først slår igennem, når man selv er begyndt. lever sammenDette skete i vores punjabi-tamilske bryllupshistorie.
Den tamilske mand ville gerne blive hjemme hver weekend efter en hektisk arbejdsuge og nyde simpel hjemmelavet mad. Den punjabiske kone ville derimod gerne klæde sig fint på og prøve en ny restaurant hver uge.
De blev hjemme den ene weekend, og konen var ulykkelig. Den næste tog de ud at feste, og manden var for udmattet til at gå på arbejde mandag morgen. Med tiden fandt de på en ordning, hvor begge var glade – lørdage hjemme og søndage udenfor.
Rettidige mål for forholdet
Begrebet tid og punktlighed varierer på tværs af kulturer. En dag kom der en invitation til en vens husfest klokken 20:30. Den punjabiske kone insisterede på at følge Delhi Standard Time og ankomme en time senere klokken 8:30. Da den tamilske mand hørte dette, blev han forvirret og argumenterede for, at 9:30 betød 8:30, og at de skulle møde til tiden. Da de holdt sig langt væk, startede de tidligt, ankom til vennens hus klokken 8:8 og ventede i bilen i 10 minutter for "ikke at komme for tidligt".
De ringede på døren, men der var intet svar. De prøvede et par gange, men uden held, og til sidst ringede de til veninden. Hun sagde: "Er du her allerede! Undskyld, jeg er lige kommet hjem og er i bad! Kan du ikke komme klokken 9?" Så de gik tilbage til bilen og ventede. Punjabi-konen, begejstret over at have fået ret, jublede, mens hendes mand sad forvirret og spekulerede på, hvad der skete med "at være til tiden". Derfor var det fremover hende, der bestemte, hvornår hun skulle til fest (sent), og hvornår hun skulle komme tilbage (en af de sidste). Denne hændelse var en øjenåbner i vores Punjabi-tamilske bryllupshistorie.
En magisk nord-syd kærlighedshistorie
Den livlige punjabi-pige, der bor i Gurgaon, lykkedes det med tiden at punjafiere den tamilske dreng. Hendes punjabi-slægtninge udfyldte hullerne med mange øl whisky under presset af "Man tager kun én drink med sine fjender" og et maratonmåltid ved hvert besøg. Hans svigermors berømte kød-chawal, grillede fisketikka og fårekødskeema sugede resterne af alt tamilsk blod ud i ham og forvandlede ham fuldstændigt. Så sådan var tingene – sådan som pigen ønskede det – i de første 7 år af ægteskabet. Det punjabi-tamilske ægteskab havde indtil videre gået stærkt.
Flytte steder
Den magiske nord-syd-kærlighedshistorie tog en pludselig drejning. Pludselig en dag blev deres liv revet op med rode fra Gurgaon, og de flyttede base til Chennai. Dette skyldtes mandens arbejde, og konen følte sig lige så ude af stand til at passe ind i Deepikas familie som SRK. Chennai Express.
Hendes første oplevelse var en interaktion med en husmægler, som viste dem huse med en håndvask midt i spisestuen, nærhed til templet og ingen tjenerkvarter.
Efter omstændelig søgen og masser af indsats fandt de noget, de kunne lide. En lejlighed tæt på stranden, en stor attraktion for enhver Delhi-boer!
Der var dog mange ting, der skulle gøres i huset for at få det i orden. Med mandens gebrokkene tamil og en tydelig hindi-accent (som ofte blev gjort grin med af hans kontorkolleger) og den punjabiske kones manglende kendskab til det lokale sprog, var det virkelig en udfordring. Men snart mestrede konen tegnsprogets kunst med gebrokkent engelsk blandet ind for at få sit arbejde gjort. Faktisk, da hun lærte "tamil teriyadu" (jeg kan ikke tamil), fandt hun det lettere at komme rundt.
At være bosat i Chennai betød også at være omgivet af mandens slægtninge. Nu var det den punjabiske kones tur til at blive tamiliseret. I alle disse år havde hun sagt: "Vi får ikke tilbragt nok tid med jeres udvidede familie", og derfor havde Gud endelig givet hende præcis det, hun ønskede sig!
Én stor lykkelig familie
De bød hende varmt velkommen og fik hende til at føle sig yderst godt tilpas. Men nogle kulturelle forskelle var tydelige, efterhånden som hun fik styr på tingene. Som at lade sine sko stå udenfor huset, hver gang hun var på besøg hos nogen. Hun huskede Carrie Bradshaws udtalelse fra en af sine yndlingssitcoms. Sex and the City"Jeg kan ikke tage mine sko af, de fuldender mit look!"
Snart holdt hun op med at matche sine sko til sit tøj og blandede sig lykkeligt med familien.
Første gang hele familien var samlet, var det en sammenkomstmiddag. Hun spekulerede på, hvad fem forskellige familier ville lave udover idli og dosa. Men hvor forkert tog hun? Der var citronris ... og tamarindris ... og ikke at glemme den berømte kvark-ris for at tilføje variation. Hot chips var en del af måltidet, og selvom hendes mor altid havde bedt hende om at holde sig fra dem, da de var junk, så spiste alle fra 8 til 80 år dem med glæde her. Så hun fik sin første smag af citronris med pommes frites. Med tiden fik hendes smagsløg en smag for ris, og nu kombinerer hun det med en række forskellige retter og ikke kun rajma og chole.
Nord-Syd-kærlighedshistorien blomstrede
Deres søn, der talte hindi, blev mødt med tomme blikke, når han talte i skolen. Snart lærte han et par tamilske ord og fremførte dem med sin hindi-accent, til stor morskab for alle omkring ham.
Den tamilske mand, punjabi-kone og hybridsønnen har nu boet lykkeligt i Chennai i over 2 år. Sønnen spiser idli-dosa hver anden dag, men i det øjeblik han hævder, at hans yndlingsret er rajma-chawal, laver hans punjabi-mor en lille Bhangra i hendes hoved!
Dit bidrag udgør ikke en velgørenhedsorganisation donationDet vil give Bonobology mulighed for fortsat at bringe dig ny og opdateret information i vores stræben efter at hjælpe alle i verden med at lære at gøre hvad som helst.
Hej Prerna, en inspirerende historie for mig i hvert fald. Jeg er en punjabi-pige, der elsker en tamilsk fyr, selvom hans familie allerede har accepteret mig som deres svigerdatter, og jeg har endnu ikke fortalt min familie, hvordan de vil reagere på det. Hjælp mig venligst med nogle tips, og hjælp mig med at få mere selvtillid.
Jeg elskede at læse dette, Prerna! Ros til dig og din mand for at have absorberet hinandens kulturer så godt. Jeg er fra Punjabi, gift med en telugu, og er for nylig flyttet til Chennai. Lad os mødes!:)))
Det er dejligt at høre, Mayuri. Lad os snart høre fra jer ????